Spørgsmål og svar

Vi har her samlet de oftest stillede spørgsmål til Microsoft Dynamics CRM.

Hvis du ønsker en uddybning eller mangler svar på et spørgsmål, der ikke er medtaget her, er du meget velkommen til at kontakte os på denne mail: dyndk@microsoft.com eller ringe til os på +45 82 33 31 00.

Du kan også prøve at se nærmere under menupunktet, CRM funktioner, hvor mange af systemets funktioner er beskrevet.

En hosted løsning er hurtig at komme i gang med og kræver ikke installation på din pc. Det eneste du har brug for, er en Internet Explorer og en internetadgang.

Ja, den hostede Microsoft Dynamics CRM løsning er sikret mod uautoriseret adgang med en lang række sikkerhedsforanstaltninger og sikkerhedssystemer. Dette gælder lige fra den fysiske adgang til driftscentret til avancerede softwareløsninger til afgrænsning af data fra forskellige virksomheder. De Microsoft certificerede hostingvirksomheder har stor erfaring indenfor dette felt og hoster allerede andre løsningsområder som mailsystemer, dokumentstyringsløsninger m.fl.

Ja, såfremt du ønsker at få alle dine kundespecifikke data ud fra den hostede løsning, tager du fat i den kontaktperson, som bliver tilknyttet din virksomhed i prøveperioden. Du kan også vælge ikke at gøre noget, da alle prøve abonnementer automatisk slettes efter de 30 dage, såfremt du ikke ønsker at videreføre dine data til en egentlig driftssituation.

Når du anvender Microsoft Dynamics CRM har du muligheden for at have dine data med dig ned på din pc, når du er offline. Det betyder, at du har alle dine kundedata på din pc og kan arbejde med disse indtil du kan komme online igen - og synkronisere med den centrale server.

Nej, alle virksomheder, der har kunder, kan få fordele af en CRM løsning, både i form af effektivitet og kundetilfredshed. En hosted CRM løsning er en nem og prisgunstig måde at komme i gang på - uanset det er en lille en stor virksomhed.

Nej. Microsoft Dynamics CRM er bygget således at det er den samme software, der anvendes uanset om en løsning er hosted eller den ligger lokalt i virksomheden. Det betyder, at de ændringer, din virksomhed har fået lavet til løsningen undervejs og de data, I har tastet ind i den hostede løsning kan flyttes direkte over på en lokal løsning i jeres egen virksomhed, hvorefter I kan arbejde videre med løsningen derfra.

Microsoft Dynamics CRM er udviklet til at "bo i" Microsoft Office Outlook. Det betyder, at hvis dine brugere er vant til at arbejde med Outlook, vil de automatisk vide, hvordan de skal anvende Microsoft Dynamics CRM. Vi har dermed overkommet den første barriere, der er ved mange nye løsninger, nemlig at brugerne skal være trygge ved anvendelsen af løsningen, da de i forvejen er det ved brugergrænsefladen. Hvis dine medarbejdere er vant til at starte deres dag i Outlook, så vil de fortsætte med dette, men have betydeligt flere funktioner til rådighed, således at de også har adgang til at søge og opdatere virksomhedens kundedata herfra.

Nej. Mange forbinder CRM med en løsning til salg og marketing - og det er det også, men der er også en stor fordel i forhold til at kunne servicere sine kunder, sikre kundetilfredshed og samtidig have en effektiv styring af sine ressourcer. Dette findes i service delen af CRM. Men den ultimative fordel ligger i, at alle der har kunderettede opgaver, kan dele den kundeviden, virksomheden har og agere efter dette. Dette giver fordele ikke blot for salg og marketing, men også kundeservice - alt i alt: tilfredshed og bundlinje.

Så er den hostede løsning ideel, da den ikke kræver nogen form for installation eller inddragelse af en IT afdeling. Har du Internet Explorer og en Internet-adgang kan du komme i gang med CRM. Samtidig er der ikke nogen risiko for at afprøvningen af CRM løsningen influerer på systemer, der er installeret lokalt i jeres virksomhed, da det hele ligger på servere udenfor din virksomhed. Er der problemer der, står hosting virksomheden klar til at hjælpe.

Det er som regel billigere at komme i gang med en hosted løsning. Her betaler du en fast månedlig leje per bruger for at anvende CRM løsningen. Du skal således ikke købe servere eller software som ved en lokal implementering. Set over en periode på flere år, vil der givetvis komme et punkt, hvor det er billigere at have købt software og servere. Hvornår dette punkt vil indtræffe i din virksomhed afhænger af faktorer som behov for øvrig infrastruktur, kvalificeret IT personale m.m. Du er naturligvis velkommen til at kontakte Microsoft Danmark for at få en vurdering af situationen i netop din virksomhed.

©2009 Microsoft Corporation. Alle rettigheder forbeholdes.
Kontakt os | Beskyttelse af personlige oplysninger